Zero block
Click "Block Editor" to enter the edit mode. Use layers, shapes and customize adaptability. Everything is in your hands.
Tilda Publishing
create your own block from scratch
Visual aids: a tool of persuasion
Projection equipment: slide projectors, presentations, overhead projectors, and computer projectors.
Book design is the art of incorporating the content, style, format, design, and sequence of the various components of a book into a coherent whole. In the words of Jan Tschichold, book designer, "methods and rules upon which it is impossible to improve, have been developed over centuries. To produce perfect books, these rules have to be brought back to life and applied."
Visual aids are often used to help audiences of informative and persuasive speeches understand the topic being presented. Visual aids can play a large role in how the audience understands and takes in information that is presented. There are many different types of visual aids that range from handouts to presentations. The type of visual aid a speaker uses depends on their preference and the information they are trying to present.

Each type of visual aid has pros and cons that must be evaluated to ensure it will be beneficial to the overall presentation. Before incorporating visual aids into speeches, the speaker should understand that if used incorrectly, the visual will not be an aid, but a distraction.
Overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse kan godt være svær. Især hvis du er mand. Ofte ligger en stor del af både mænds identitet og sociale liv nemlig i arbejdet. Afskeden med et langt arbejdsliv skaber derfor typisk et større tomrum hos mænd end hos kvinder. Et tomrum, som Flemming Hansen
og Ole Madsen begge oplevede, da de sagde farvel til deres job.
Af Julie Meldhede Kristensen, Andreas Merrald og Astrid Graugaard Ingemann
tiden, og hver gang vi er ude at handle møder hun nogle, hun skal snakke med," siger Flemming.

"Ja, de forstår at snakke, de kvinder. Det er de fandme gode til, det er ikke løgn." Bent griner højt og banker i bordet. Smilerynkerne omkring hans øjne er tydelige. Han er Værkstedets alderspræsident. 89 år. Flemming og Jens nikker samstemmende. Kvinder forstår at snakke, ja.

"Nogle gange skubber konen sgu også lidt til mig. "Tror du ikke snart, at du skal lidt ud," siger hun så." Flemming dasker blidt til Bents højre overarm for at efterabe sin kone. Så kigger han mere alvorligt frem for sig. "Men altså. Der er jo noget om det. Jeg tror, at mænd generelt har sværere ved at komme ud, når de bliver pensioneret. De ender nemt med at sidde hjemme foran flimmeren." Endnu engang nikkes der bekræftende fra sidemændene.
Flemming, Bent og Jens sidder med hver deres kaffekop og et stykke kanelstang foran sig. De har faste pladser om bordet. Klokken er lidt over ti. Kaffetid. Sådan er det hver formiddag på Værkstedet på Østergade 40 i Aarhus. Og det er altid Jens, som brygger kaffen. I dag er der endnu ikke kommet andre end Flemming, Bent og Jens, men andre dage vrimler det med mænd i Værkstedets metalafdeling på dette tidspunkt. Fælles for alle dem, som kommer, er, at de er efterlønnere eller pensionister.

Jens tager en tår af sin kaffe. Det er den samme sorte kop, som han altid drikker af. Han har arbejdsbukserne på. Grå Bulloch overalls, men med en velstrøget, blåstribet skjorte inden under. Samtalen falder på kvinder. Hvorfor de typisk har lettere ved at finde sig til rette i pensionisttilværelsen end mænd.

"Altså, kvinder, de snakker sgu med alle. Min kone har kontakt til mindst 700 mennesker. Hun ringer rundt hele

Hver onsdag kører Flemming også rundt for Kirkens Korshær med tre andre gutter. De henter ting og får en sludder med de ældre, som de kommer ud til. Her føler Flemming, at han gør en forskel.


Et socialt tab
At kvinder er mere sociale og derfor typisk har lettere ved overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv end mænd, bekræfter etnolog ved Københavns Universitet Aske Juul Lassen, som i mange år har beskæftiget sig med aldring.

"Ofte er mænd dårligere end kvinder til at vedligeholde sociale relationer uden for arbejdspladsen. Det sociale liv er for mange mænd derfor knyttet til deres job. Så det er klart, at det skaber et socialt tomrum, når de så stopper på arbejdet," forklarer han.

For 73-årige Flemming Hansen var det også særligt tabet af et fast socialt samvær, som gjorde afskeden med arbejdslivet svær. Han er uddannet pølsemager, men de sidste tyve år op til sin pension, arbejdede Flemming som socialpædagogisk medarbejder på gaden. Her havde han tæt kontakt med både udsatte borgere og sine kollegaer.

"Det var et stort savn, for det var en fornøjelse at komme på arbejde. Hver eneste dag. At være sammen med de udsatte og gøre en forskel for dem. Pludselig ikke at have den kontakt, det var virkelig svært," forklarer Flemming.







VÆRKSTEDET
I 35 år har døren til Værkstedet stået åben for pensionister og efterlønnere. Alle ugens hverdage.

Stedet blev grundlagt, fordi en gruppe pensionerede mænd netop manglede noget at give sig til, efter et langt arbejdsliv.
Og også den dag i dag trækker flere af Værkstedets medlemmer i deres kedeldragt og 'fortsætter arbejdet' i Østergade 40.

Udover metalafdelingen, hvor de fleste af de mandlige medlemmer holder til, kan man i Værkstedet lave alt fra håndarbejde og keramik til træarbejde.
Seniorrådgiver Bent Mathiasen kan godt genkende Flemmings historie. De fleste mænd, der kommer på Mathiasens kurser, oplever det sociale tab som en stor udfordring ved pensionisttilværelsen. Det skyldes, at mænds sociale relationer ofte er begrænset til arbejdspladsen, forklarer Bent Mathiasen.

Da Flemmings kone ville have ham med ned i Værkstedet, hvor hun laver glas, var hans første tanke, at det ikke var et sted for en pølsemager som ham. Den tanke blev dog hurtigt gjort til skamme. Nu er Flemming kommet i Værkstedet i knap fem år.

"Det er først og fremmest det sociale, jeg kommer her for. Helt afgjort. At vi så får lavet lidt engang imellem, det er, hvad det er," griner Flemming. "Men det handler om at komme ned og snakke. Tit får jeg ikke lavet en skid, så går jeg bare og snakker med folk i huset. Også dem oppe ovenpå." Flemming peger op mod loftet.

På de øverste etager i Værkstedet ligger keramik- og glasværkstedet samt køkkenet, hvor der bliver lavet fælles frokost hver torsdag. I dag er der kvielever på menuen. Det er ikke noget for Flemming. Han nøjes med formiddagskaffe og kage.






De nye arbejdskammerater
Ole Madsen kommer gående forbi kaffebordet. Han halter en smule. For nogle år siden, fik Ole en hjerneblødning, og det er derfor han trækker på sit højre ben. Han bevæger sig målrettet mod sin lille arbejdsplads i Værkstedets metalafdeling. Pladsen er en træbordplade, som er hængt op på væggen. Her står en træskål fyldt med skruer og andre metaldimser. Et slidt stykke stof med sorte oliepletter samt masser af værktøj i forskellige former og farver ligger også på bordet. Under bordpladen hænger en petroleumsblå metalskuffe, som Ole "har været så fræk at tage." Der er skrevet 'Ole 122' med sort sprittusch på den. Navn og medlemsnummer. Det øverste af o'et er næsten slidt af. Det er ikke sådan, at man får tildelt en fast plads i Værkstedet, når man bliver medlem. Det kommer bare af sig selv, når man er kommet her længe. Og det er Ole. I 14,5 år for at være helt præcis. Ligesom Flemming, har det sociale samvær også stor betydning for ham.

"Det er mine arbejdskammerater, alle dem her." Ole nikker over mod Bent og Jens, der står foroverbøjet ved et arbejdsbord et par meter væk og diskuterer en slags stumtjener, de skal bygge til Aarhus Festuge. "Vi arbejder hernede, og kender hinanden temmelig godt. Men det er en relation, som hører til på Værkstedet. Vi ses ikke privat, så for mig er det helt ligesom en arbejdsplads," forklarer Ole.
På Værkstedet er mændene i metalafdelingen i fuld gang med at lave udsmykning til Aarhus Festuge. I år skal de lave en form for stumtjener. Ikke til tøj, men til pynt. Og så skal de lave masser af små træbåde, som børnene kan dekorere.
Farvel til arbejdsidentiteten
For både Ole Madsen og Flemming Hansen betød pensionslivet ikke blot et farvel til de kollegiale relationer. Også en stor del af deres identitet var knyttet til arbejdet. Hver dag i tyve år havde Flemming gjort en indsats for at hjælpe folk på gaden. Fra den ene dag til den anden blev der bare "lukket ned for den identitet," som han selv siger. Og det var hårdt.

"Jeg følte, at jeg var ingenting. Et nul. Når folk spurgte til, hvad jeg lavede, fik jeg ofte den samme reaktion: "Nå, så du er bare pensionist." Førhen syntes alle, at mit arbejde var spændende. Pludselig føltes det bare som om, at folk mistede interessen for mig. Nu var jeg 'bare' ham, der gik rundt på overførselsindkomst og hyggede sig. Det, synes folk, sgu ikke er spændende." Flemming kigger ud i luften, piller lidt ved sin tommelfinger.

"Sådan har jeg aldrig haft det," siger Ole og ryster lidt på hovedet. "Nej, jeg oplevede ikke, at folk syntes, jeg var mindre værd. Men jeg kan godt genkende det at miste sin arbejdsidentitet. Pludselig var den del af min identitet væk, og det var ikke sjovt, det var det altså ikke. Jeg var trykkeriarbejder.
Jeg var fagforeningsrepræsentant i lærlingeudvalget på Teknisk Skole. Og jeg var den eneste i byen, som var skuemester til svendeprøver. Så jeg følte helt sikkert, at jeg var noget i kraft af mit arbejde."

Det er ikke kun Ole og Flemming, som har oplevet at miste en stor del af sin identitet, når pensionisttilværelsen sætter ind. Forskning peger nemlig på, at mænd generelt lægger mere identitet og status i deres arbejde end kvinder.

"Relationer uden om familien er i mange tilfælde primært kvindens domæne. Derfor er kvinders identitet ofte mere knyttet til det sociale end til arbejdet. Og for mænd er det lige omvendt. For dem ligger identiteten ofte i arbejdet. Sådan er det også for den generation, der går på pension i disse år," siger Aske Juul Lassen og påpeger, at selvom forskere havde forventet, at dette ville ændre sig med generationen af fuldtidsarbejdende kvinder, så tyder alt på, at overgangen stadig er sværere for mænd end for kvinder.
At kvinders arbejdsliv ofte er mere fragmenteret end mænds spiller også en rolle. Mange kvinder er eksempelvis på barsel flere gange og tager også hyppigere fri for at passe ældre eller syge familiemedlemmer. Mænds arbejdsmønstre er typisk mere intensive, og det er derfor også naturligt, at mænds identitet i højere grad er bundet op på deres arbejde end kvinders, viser et britisk studie.

Det kan Poul-Erik Tindbæk, som er stifter af seniorvejledningsfirmaet en3karrie, også nikke genkendende til. I ti år har han vejledt seniorer i at få den bedste overgang til pensionslivet. Noget, særligt mændene kan have svært ved.

"Mange mænd går i stykker og sætter sig hen foran fjernsynet, fordi de finder ud af, at de ikke længere er noget værd arbejdsmæssigt. Og så kommer de ikke rigtig videre. De har en stor arbejdsidentitet, som er opbygget gennem mange år, og pludselig mister de den," siger Poul-Erik Tindbæk og forklarer, at mange af de mænd, han gennem tiden har vejledt, derfor også har udviklet depressionslignende tilstande. Fordi de ikke har kunne finde sig til rette i pensionisttilværelsen.
Poul-Erik Tindbæk er stifter af rådgivningsfirmaet en3karrie. Her vejleder han pensionister og seniorer i at skabe den bedst mulige overgang til pensionslivet.

Poul-Erik oplever, at det særligt er mændene, som har brug for inspiration til, hvordan de kan kombinere den frihed, pensionslivet har givet dem, med de værdier, de har mistet på arbejdsmarkedet.


Poul-Erik
Tindbæk
Noget, som flere af mændene på Værkstedet går op i, er knallerter. Og Ole har sat mange af de tohjulede køretøjer i stand. Det er dem, han i dag viser billeder af.
Det er sidste tirsdag i maj. Her på den røde kro i Agerskov i Sønderjylland skal der i dag afholdes seniorkursus.
Mændene halter bagefter
I Riddersalen på Agerskov Kro sidder treogtyve seniorer klar. Seksten mænd og syv kvinder. Klokken er lidt over otte om morgenen. Om lidt skal seniorvejleder Bent Mathiasen holde dagens første oplæg under titlen 'Fra engageret medarbejder til engageret pensionist.'

Oplægget er en del af et seniorkursus, som Arla Food har arrangeret for deres medarbejdere på driftsstederne i det sydlige Jylland. Forhåbentlig skal oplæggene gøre mejeristerne klogere på, hvordan de kommer bedst fra start i den pensionstilværelse, der lurer lige om hjørnet.

For en gangs skyld er der flest mænd at tælle på stolerækkerne. Normalt er det ellers kvinderne, som er i stort overtal på de kurser, Bent Mathiasen afholder. Faktisk plejer knap 90 procent af de fremmødte at være kvinder, og selvom Mathiasen opfordrer dem til at tage deres ægtefæller eller kærester med, så har han svært ved at få mændene til at deltage. Og det er problematisk, da det ifølge Mathiasen ofte er dem, som har mest brug for rådgivningen.
Bent Mathiasen er senior-rådgiver og foredragsholder og står bag virksomheden
Mathiasen Motivation.
Her arbejder han blandt andet med at rådgive seniorer i, hvordan de kan skabe den bedst mulige overgang fra arbejdsliv
til pensionsliv.

Bent Mathiasen
Find Holger, Poul og…
Udenfor kører en knallert gennem Agerskovs hovedgade. Bent Mathiasen holder en kort pause indtil larmen fra knallerten er forsvundet. Han er ved vejs ende i sit slideshow. Det sidste billede på projektoren viser en fyldt foredragssal med overskriften 'Find Holger, Poul og…'

"Her var jeg til Christian Bitz foredrag sammen med min hustru," fortæller Bent Mathiasen.

"Ham kender I godt. Madsskribent, sundhedsmand og så videre, og så videre. Han havde et helt specielt foredrag om samliv og kost. 260 deltagere var vi. Og så skriver jeg 'Find Holger, Poul og…'"

Bent Mathiasen kigger ud blandt de fremmødte, som endnu ikke lader til at forstå ham. Han vender sig mod sit slideshow igen, og med sin laser peger han på en person fra billedet og fortsætter med bestemt stemme.


"Her sidder Holger. Her sidder Poul. Her sidder Per, Finn, Kurt, og jeg tager billedet. Seks mænd ud af 260 deltagere. Om noget, der handler om at have et godt liv sammen."

Bent Mathiasen holder en kort kunstpause og kigger på kursets deltagere. På bagerste række er en mand ved at splitte sin kuglepen ad. Fjederen hopper ud på bordet.

"Og så er der mange, der svarer: "Ja, men han er også en flot fyr, ham Christian Bitz," siger Bent Mathiasen. Grinene spreder sig rundt i salen.

"For mig viser det bare, at det er kvinderne, der tager den her viden med sig: 'Hvad kan jeg gøre. Hvor kan jeg selv handle. Hvordan kan jeg bruge dette i mit eget liv.'"
Christian Dalgas er blandt de mænd, som deltog i seniorkurset på Agerskov Kro. Han er 62 år og har arbejdet hos Cocio i Esbjerg i femten år, men han har endnu ikke tænkt så meget over fremtiden. "En enspændertype," definerer han sig selv som, og Bent Mathiasens oplæg gjorde derfor indtryk på ham.

Da Christians far ikke kunne passe sit landbrug længere, skaffede Christian en flok kvæg, som faren kunne gå og hygge sig med at passe. Hvad Christian selv vil med livet, når pensionen sætter ind, er han stadig i tvivl om.

"Min gamle far siger: "Hold kæft, hvor var det dejligt at have de dyr at gå ud til." Indtil han fyldte 85 år, var det en pligt. Han skulle passe dyrene. Det vidste han. Gammel landmand, ikke. Det havde han det rigtig godt med," siger Christian og håber, at han kan finde samme glæde ved sin egen pension.
Undgå livskrisen og få et realistisk billede af, hvad din overgang  kommer til at indebære
Ikke alle pensionister har fået rådgivning om, hvordan de skaber den bedst mulige overgang fra arbejdsliv til pensionisttilværelse. Her er syv gode råd til dig, som snart skal på pension.
Hold musen over plusikonet for at få uddybet svarene.
Det er en god idé at sørge for, at dine sidste år på arbejdspladsen bliver gode. Undersøg de formelle muligheder for ældre på din arbejdsplads.
Søg andet end økonomisk rådgivning
1
3
4
Få en frivillig og værdig overgang
5
Gradvis nedtrapning fra arbejdsmarkedet


6
Find nye aktiviteter og fællesskaber
Bevar dit gode helbred
7
Skab overblik over din økonomi
Din overgang ligner nødvendigvis ikke din kones. Rapporten fra Sundhedsstyrelsen viser nemlig, at alle pensionister har forskellige præferencer. Det kan være svært for dig at stoppe på dit arbejde, for oftest skal du finde din nye identitet og mening med livet. Så spørg dig selv, hvad du vil som pensionist, og hvad der gør dig glad.
Det er vigtigt, at du deler dine overvejelser om dit pensionsliv med andre. Analysen viser, at den gode overgang til pensionisttilværelsen fremmes, hvis du sætter fokus på det sammen med andre. Tag på pensionistkursus, snak med nogle i din omgangskreds, der måske er gået på pension, eller opsøg seniorklubben i din fagforening.
Det kan være en god idé at trappe gradvist ned på dit arbejde. Så oplever du ikke, at skiftet til pensionslivet bliver så brat, eller at du får et chok, når døren til arbejdsmarkedet lukker.
Det er vigtigt, at du får noget at stå op til hver dag. Undersøg hvilke aktiviteter og fællesskaber i dit lokalområde, som passer til dig. Pensionisttilværelsen giver dig rig mulighed for, at du kan fordybe dig og arbejde med noget, du måske ikke har haft tid til førhen. Du lærer samtidig nye mennesker at kende og får en større omgangskreds.
Der er mange gode år for dig endnu. Meld dig ind i din lokale idrætsforening. De har ofte tilbud til dig som pensionist. Med sund kost og motion kan du forebygge fysiske og psykiske problemer, viser analysen fra Sundhedsstyrelsen.
Analysen viser, at økonomien kan have stor betydning for, hvornår man går på pension, og den er også med til at sætte rammerne for dit kommende liv som pensionist. Skab et realistisk billede af, hvad der er muligt for dig, og hvilken økonomi, der kan realisere dine ønsker.
2
Sådan får du en god overgang til pensionistlivet
Et helt andet liv
Det er blevet mandag på Værkstedet i Østergade. Typisk er det den dag på ugen, hvor flest kommer. En svejsemaskine bagerst i metalafdelingen tændes og den høje, mekaniske lyd overdøver småsnakken rundt omkring i det store lokale.

Fire af mændene er samlet om Oskars gråblå SCO- knallert. Oskar selv, Ole, Jens og en, som hedder Henning. Det er knap to år siden, Oskar startede med at sætte knallerten i stand her i Værkstedets metalafdeling. Dengang fik han den af en, som også er kommet i Værkstedet, men som allerede havde to andre knallerter, der skulle arbejdes på. I dag skal Oskar se, om han kan få gang i knallerten. Det er derfor Ole, Jens og Henning er kommet til.

"Jeg har samlet den helt efter bogen." Oskar nikker til de andre tre. Han har været på nettet for at finde de gamle samlemanualer og printet dem ud, så han har kunnet
have dem lige ved hånden.

"Ja, du har samlet den efter bogen," stemmer Ole i, mens han piller lidt ved knallertens kæde. Den har længe hængt løst, men det skulle gerne være ordnet. Nu er det mere et spørgsmål om, hvorvidt koblingen virker. Hvis ikke den gør, betyder det ikke så meget. Så starter Oskar bare forfra med projektet. Her er der nemlig sjældent noget, der skal være færdigt til et bestemt tidspunkt. Og her er ingen forpligtelser til jobbet, selvom flere af Værkstedets medlemmer ser det som en slags arbejde. Der er god tid. Til at lave projekter og til at holde kaffepauser.

"Det er et helt andet liv," som Ole siger.

Flemming giver ham ret. "Ja, når man lige kommer over alt det der bøvl med at finde sin plads og finde ud af, hvem man nu er, så er det faktisk et privilegium at være pensionist."
CREDIT
Udarbejdet af:
Andreas Merrald, Astrid Graugaard Ingemann og Julie Meldhede Kristensen.


Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, sommer 2019.
En stor tak til alle medvirkende:

Mændende på Værkstedet, Poul-Erik Tindbæk, Bent Mathiasen og Aske Juul Lassen.
ØV :(
Historien fungerer desværre kun på computer. Hvis du er på din computer, skal du forsøge at gøre browservinduet bredere.