MANGLEN PÅ FAGLÆRTE HÆNDER
Efter 26 gymnastikopvisninger lavet gennem foråret har Natasja, Camilla og Karem nu lavet den sidste sammen med Lomborg Efterskole. Næste år splittes de på 3 forskellige skoler.
Fællesskaber, forventninger og fordomme motiverer de unge til at ligge hammeren fra sig og skrive skoleopgaver i stedet. For hvis du er uddannelsesegnet, skal du vel på gymnasiet, ikke?
Af: Andreas Merrald
Af: Andreas Merrald
Natasja, Camilla og Karem har indtaget de forreste sæder i bussen, som kører gennem det vestjyske landskab på vej hjem fra den sidste gymnastikopvisning med Lomborg Efterskole. Som altid kan Karems stemme høres i bussen:
"Så ringer jeg til dig næste år og siger: Hey Tas. Hva så, skal vi mødes på fredag? Og så siger du: Nej jeg skal til gymnasiefest".
Natasja afbryder ham: "Det siger jeg ikke, hold nu op".
"Du må ikke blive moden og voksen", svarer Karem. "Vi skal stadig være skøre i hovedet".
"Jeg bliver aldrig moden," forsikrer Camilla.
En kort stilhed indtræffer, hvorefter Natasja udbryder: "Se, en vandspreder". Hun peger ud på et sprinkleranlæg, som vander de tørre vestjyske marker. "Ej, det skal vi altså gøre igen, inden skolen er forbi", siger Karem, og refererer til torsdagen forinden, hvor de kom hjem fra Brugsen gennemblødte af vand.
I sidste uge havde de deres sidste undervisningstime, fredag begyndte den sidste måned, og i dag havde de deres sidste gymnastikopvisning. Fra nu af vil "den sidste gang" blive en fællesnævner for skolens begivenheder. Sidste gang inden de forlader skolens trygge og uforpligtende rammer, og skal træffe det første betydningsfulde valg om deres fremtid. Et valg om hvad man kan blive, hvad man vil ses som, og hvem man er.
"Så ringer jeg til dig næste år og siger: Hey Tas. Hva så, skal vi mødes på fredag? Og så siger du: Nej jeg skal til gymnasiefest".
Natasja afbryder ham: "Det siger jeg ikke, hold nu op".
"Du må ikke blive moden og voksen", svarer Karem. "Vi skal stadig være skøre i hovedet".
"Jeg bliver aldrig moden," forsikrer Camilla.
En kort stilhed indtræffer, hvorefter Natasja udbryder: "Se, en vandspreder". Hun peger ud på et sprinkleranlæg, som vander de tørre vestjyske marker. "Ej, det skal vi altså gøre igen, inden skolen er forbi", siger Karem, og refererer til torsdagen forinden, hvor de kom hjem fra Brugsen gennemblødte af vand.
I sidste uge havde de deres sidste undervisningstime, fredag begyndte den sidste måned, og i dag havde de deres sidste gymnastikopvisning. Fra nu af vil "den sidste gang" blive en fællesnævner for skolens begivenheder. Sidste gang inden de forlader skolens trygge og uforpligtende rammer, og skal træffe det første betydningsfulde valg om deres fremtid. Et valg om hvad man kan blive, hvad man vil ses som, og hvem man er.
Selvom ca. 50% af elevernes forældre er faglærte, er det kun 19% af de 138 elever, som selv vil tage en erhvervsuddannelse.
Selvom ca. 50% af elevernes forældre er faglærte, er det kun 19% af de 138 elever, som selv vil tage en erhvervsuddannelse.
72.000 hænder og 100 mia kr.
I 2001 valgte 59% af de unge en gymnasial uddannelse. Et tal som i dag er steget til 74%. I samme periode er antallet af unge, der søger optagelse på en erhvervsskole faldet fra 32% til 19% om året. Denne forskydning kan, ifølge en analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd, blive et stort problem for Danmark. Analysen forudsiger, at Danmark kommer til at mangle 72.000 faglærte i 2025. Samtidig spår den, at der kommer til at være 110.000 i overskud, som er enten ufaglærte, eller som kun har en gymnasial uddannelse. Alt imens arbejdsløsheden på de lange videregående uddannelser stiger år for år.
På Christiansborg er det derfor et erklæret politisk mål, at 30% af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025. Hvis målet ikke bliver indfriet, estimerer analysen, at det kan komme til at koste det danske BNP op imod 100 mia. kroner.
I 2001 valgte 59% af de unge en gymnasial uddannelse. Et tal som i dag er steget til 74%. I samme periode er antallet af unge, der søger optagelse på en erhvervsskole faldet fra 32% til 19% om året. Denne forskydning kan, ifølge en analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd, blive et stort problem for Danmark. Analysen forudsiger, at Danmark kommer til at mangle 72.000 faglærte i 2025. Samtidig spår den, at der kommer til at være 110.000 i overskud, som er enten ufaglærte, eller som kun har en gymnasial uddannelse. Alt imens arbejdsløsheden på de lange videregående uddannelser stiger år for år.
På Christiansborg er det derfor et erklæret politisk mål, at 30% af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025. Hvis målet ikke bliver indfriet, estimerer analysen, at det kan komme til at koste det danske BNP op imod 100 mia. kroner.
For fire år siden tilbød de sløjd og metalarbejde på Lomborg Efterskole, men i dag står lokalerne tomme på grund af manglende interesse.
For fire år siden tilbød de sløjd og metalarbejde på Lomborg Efterskole, men i dag står lokalerne tomme på grund af manglende interesse.
I Schweiz er det omvendt. Her vælger omkring 70% en erhvervsuddannelse og kun 20% gymnasiet. Det er blandt andet forbundet med mere fleksibilitet i uddannelsessystemet, men først og fremmest er der en helt anden indstilling til det praktiske arbejde i Schweiz. Med danske tiltag som EUX, der tilbyder en kombineret erhvervsuddannelse med en studentereksamen, prøver man at gøre dem kunsten efter, men det har stadig ikke ændret på den danske uddannelseskultur, hvor alt for mange vælger gymnasiet.
Camilla Bjerre
Efter sommerferien starter Camilla på Sosu-uddannelsen.
Hun er bange for at gå glip af fællesskabet på gymnaiset.
Hun er bange for at gå glip af fællesskabet på gymnaiset.
Er du bange for at gå glip af fællesskabet på de gymnasiale uddannelser?
Frygter du at du bliver begrænset af din erhvervsuddannelse?
Rundspørgen basseret på 109 elever fra Lomborg Efterskole
Ja, meget.
Ja, en lille smule.
Nej, der er også et godt fællesskab, der hvor jeg skal hen.
Nej, jeg har det fint med at være alene.
Ved ikke.
Ja, jeg frygter at jeg skal lave det samme resten af livet.
Nej, der er stor fleksibillitet på min uddannelse
Ved ikke
Tobias Poulsen
Til matematikeksamen fik Tobias 12.
Han vil gerne være tømrer.
Han vil gerne være tømrer.
Forventer dine forældre, at du tager en gymnasial uddannelse?
Føler du at der er mere prestige i en gymnasial uddannelse end i en erhvervsuddannelse?
Ja, i høj grad.
Nej, slet ikke.
Ja, i nogen grad.
En lille smule.
Nej, det er det samme.
Ja, en lille smule.
Ja, meget.
Natasja Holk
Natasja vil gerne være pædagog.
Hun starter på HHX næste år.
Hun starter på HHX næste år.
Hvor stor indflydelse har fællesskabet, vennerne og festerne haft for dit valg af gymnasiet?
Stor indflydelse.
Igen indflydelse.
Nogen indflydelse.
Lille indflydelse.
Hvordan har du det, når du fortæller, at du skal på Erhvervsskole?
Jeg er stolt.
Jeg synes, at det er pinligt.
Mine venner synes at det er cool.
Jeg bliver flov.
Jeg er neutral.
Jeg frygter, at de synes jeg er dum.
Lomborg 10 plus
På Lomborg Efterskole er der også en klar forestilling om, at det er mere prestigefyldt at gå på gymnasiet. Det er dog en fordom, de har forsøgt at komme til livs, siger viceforstander og uddannelsesvejleder Gitte Pedersen. Hun har været på efterskolen siden år 2000 og har oplevet, at gymnasiet er blevet mere populært med årene.
I forbindelse med skoleopgaven "Lomborg 10-plus" tvinges eleverne til at tage stilling til deres fremtid. Her skal de tage kontakt til lokale arbejdspladser og få en smag på livet efter skolen. Derudover deltager Lomborg årligt i konkurrencen DM i Skills. Et event der arbejder med talentudvikling og eksponering af de danske erhvervsuddannelser gennem konkurrencer, hvor elever dyster om titlen som danmarksmester i alt fra hårfrisering til svejsning. Dog er det stadig kun 19% af eleverne, som skal på erhvervsuddannelse efter sommerferien.
På Lomborg Efterskole er der også en klar forestilling om, at det er mere prestigefyldt at gå på gymnasiet. Det er dog en fordom, de har forsøgt at komme til livs, siger viceforstander og uddannelsesvejleder Gitte Pedersen. Hun har været på efterskolen siden år 2000 og har oplevet, at gymnasiet er blevet mere populært med årene.
I forbindelse med skoleopgaven "Lomborg 10-plus" tvinges eleverne til at tage stilling til deres fremtid. Her skal de tage kontakt til lokale arbejdspladser og få en smag på livet efter skolen. Derudover deltager Lomborg årligt i konkurrencen DM i Skills. Et event der arbejder med talentudvikling og eksponering af de danske erhvervsuddannelser gennem konkurrencer, hvor elever dyster om titlen som danmarksmester i alt fra hårfrisering til svejsning. Dog er det stadig kun 19% af eleverne, som skal på erhvervsuddannelse efter sommerferien.
"I stedet for bare at lægge krav ned over eleverne, burde man flytte noget mellem ørene på dem." Gitte Pedersen Uddannelsesvejleder på Lomborg efterskole
"I stedet for bare at lægge krav ned over eleverne, burde man flytte noget mellem ørene på dem." Gitte Pedersen Uddannelsesvejleder på Lomborg efterskole.
Skærpede krav
I 2016 skærpede Folketinget kravet for at komme på gymnasiet. Det betyder blandt andet, at de unge, fra og med 2019, skal have et afgangsgennemsnit på mindst 5,0 på 12-trinsskalaen for at blive optaget på en treårig gymnasial uddannelse. Et krav som Gitte Pedersen stiller sig kritisk overfor.
"Jeg synes, at det er en forkert måde at gøre det på. Det ville være bedre at informere og gøre noget mere ud af vejledningen. Det handler om at få de unge til selv at tænke over, om de har lyst til at tage en studentereksamen, i stedet for bare at frasortere dem på baggrund af karaktergennemsnit".
I folkeskolen modtager de unge kun uddannelsesvejledning, hvis de ikke bliver erklæret uddannelsesegnet. Da størstedelen bliver erklæret egnet, er der en stor del af de elever, som Gitte vejleder, der ikke kender nok til systemet.
Ungdommens sidste dråber
Som aftalt er trioen igen taget ud på marken til sprinklersystemerne. De sprøjter døgnet rundt og holder planterne i live i den udtørrende sol. Natasja, Karem og Camilla står klar hånd i hånd med lukkede øjne og afventer strålen. Lyden af vandet der risler mod planterne afslører, at den nærmer sig.
Deres øjne kniber sammen, og skuldrene er trukket op under ørene. Sekundet efter sender strålen en kæmpe regnbyge direkte i hovedet på de tre. De bryder ud i jubel og begynder at løbe mod strålen i et ihærdigt forsøg på at indhente den. Deres tøj er gennemblødt, og Karems shorts er brune af jord og mudder. Det er hans opvisningsshorts. Men det er lige meget, for de skal ikke bruges mere.
I 2016 skærpede Folketinget kravet for at komme på gymnasiet. Det betyder blandt andet, at de unge, fra og med 2019, skal have et afgangsgennemsnit på mindst 5,0 på 12-trinsskalaen for at blive optaget på en treårig gymnasial uddannelse. Et krav som Gitte Pedersen stiller sig kritisk overfor.
"Jeg synes, at det er en forkert måde at gøre det på. Det ville være bedre at informere og gøre noget mere ud af vejledningen. Det handler om at få de unge til selv at tænke over, om de har lyst til at tage en studentereksamen, i stedet for bare at frasortere dem på baggrund af karaktergennemsnit".
I folkeskolen modtager de unge kun uddannelsesvejledning, hvis de ikke bliver erklæret uddannelsesegnet. Da størstedelen bliver erklæret egnet, er der en stor del af de elever, som Gitte vejleder, der ikke kender nok til systemet.
Ungdommens sidste dråber
Som aftalt er trioen igen taget ud på marken til sprinklersystemerne. De sprøjter døgnet rundt og holder planterne i live i den udtørrende sol. Natasja, Karem og Camilla står klar hånd i hånd med lukkede øjne og afventer strålen. Lyden af vandet der risler mod planterne afslører, at den nærmer sig.
Deres øjne kniber sammen, og skuldrene er trukket op under ørene. Sekundet efter sender strålen en kæmpe regnbyge direkte i hovedet på de tre. De bryder ud i jubel og begynder at løbe mod strålen i et ihærdigt forsøg på at indhente den. Deres tøj er gennemblødt, og Karems shorts er brune af jord og mudder. Det er hans opvisningsshorts. Men det er lige meget, for de skal ikke bruges mere.